0
Kyllingelår med kartoffelsalat og majs

Kyllingelår med kartoffelsalat og majs

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Jeg synes det er nemmest, at lave kyllingelår i ovnen. Men du kan sagtens vælge, at stege eller grille dem i stedet.

Vend dem stadig i BBQ krydderi inden, og tilbered dem ved medium varme, så krydderierne ikke brænder på.

Tjek altid om kyllingen er gennemtilberedt!

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartoflerhele kyllingelårBBQ-krydderi / Rub
1 min.
Kartofler og kylling

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Skær kartoflerne i halve eller kvarte, kom dem i kogende, saltet vand, og kog dem møre under låg i ca. 12 min. Afdryp dem grundigt, og lad dem køle lidt af. 

Kom BBQ krydderi i en stor frysepose med 1 spsk. mel pr. pers. Kom lårene i, og ryst godt, så de alle får krydderi på sig. 

Læg kyllingelårene på bagepapir på en bageplade, og steg dem i ovnen ca. 25-40 min., til de er gyldne og gennemstegte.

creme fraiche 18%forårsløgrød peberfrugttørret oregano
8 min.
Kartoffelsalat

Smag creme fraichen til med salt, peber, 1-2 tsk. lys eddike og evt. en anelse dijonsennep. 

Snit forårsløg fint, og tag ca. halvdelen fra til servering. Skær peberfrugten i små tern. 

Vend kartoflerne med dressingen, halvdelen af forårsløgene og peberfrugt, og smag til med lidt oregano og evt. mere eddike. Anret kartoffelsalaten toppet med de sidste forårsløg.

gulerøddermajskolber
15 min.
Majs og gulerødder

Pil majskolberne, og knæk majsen så der er 1/2 pr. person. Damp dem i kogende, saltet vand i en sauterpande i ca. 4-5 min. i alt, til de er møre og lækre. Afdryp dem, og servér dem som de er, eller top med en smørklat. 

Skræl eller skrub gulerødderne, og skær dem i stave til snack.

 

Skagenfood Ketchup
25 min.
Kyllingelår

Kom ketchup i en stor skål sammen med 1 spsk. lys eddike pr. ketchup. Tilsæt evt. 1-2 spsk. soja og 1/2 tsk. sukker. 

Vend de helt varme kyllingelår i marinaden lige inden servering. 

28 min.
Anretning

Anret lår med kartoffelsalat og majs, og giv snackgulerødder til. 

NB: på billedet er der benyttet kyllingevinger, men du får hele kyllingelår.

Bonusinfo

BBQ-krydderi / Rub indeholder: 

25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika

Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce. 

Bonusinfo

Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)

Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.

Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?