
Lahmacun er en tyrkisk ret, der består af en tynd, rund dej, der er toppet med en krydret blanding af hakket kød (normalt oksekød eller lam), løg, tomat, paprika, hvidløg og forskellige krydderier.
Derefter bages det i en ovn eller på en støbejernspande, indtil de bliver sprøde og gyldne.
De serveres typisk sammenfoldet eller rullet og kan suppleres med citronsaft, friske grøntsager og saucer som f.eks. ezme.
Lahmacun betragtes som en form for tyrkisk pizza på grund af sin lighed med en pizza, selvom smagen og teksturen er anderledes.
Det er en populær gade- eller fastfoodret i Tyrkiet og andre dele af Mellemøsten.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 225 grader.
Pil og finthak både løg og hvidløg (tag halvdelen af begge fra til salaten).
Steg kødet af på en meget varm pande i olivenolie. Brun det grundigt !
Kom løg og hvidløg på sammen med krydderiblanding, og rist igennem et par minutter.
Kom nu tomatpuré på, og rist igennem i yderligere 2 minutter.
Smag til med salt og peber.
Skær tomater og peberfrugter ud i små tern, og kom dem i en skål sammen med resten af de finthakkede løg og hvidløg samt hakket persille.
Vend med smuldret kota og smag til med salt og peber.
Rul dejene helt tyndt ud til runde eller aflange (mest autentisk) pizzaer på et meldrysset bord, og læg dem på bagepapir på bageplader
Fordel kødet på dejen, dryp med olivenolie, og krydr evt. med salt og peber.
Bag dem i den varme ovn i ca. 15-20 min., eller til de er gyldne og gennemtilberedte.
Som vist på billedet. med yoghurt i en skål på siden. Eller fordel yoghurt på pizzaen og salaten over.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Lahmacun (tyrkisk pizza) krydderiblanding indeholder:
25% Korianderfrø, 25% spidskommen. 15% sumak, 10% paprika, 10% sort peber, 5% cayenne, 5% allehånde, 5% kanel
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften