
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 20 min., hæld overskydende vand fra, og lad dem trække i 10 min.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Skær broccolien og porren i grove stykker.
Varm en pande op ved høj varme, og steg grøntsagerne i 1/2 spsk. olie pr. pers. i ca. 5 min., til de får godt med farve.
Tilsæt fløde, soya sauce og revet hvidløg, og sluk for varmen.
Skær skindet af fisken med en filetkniv, og krydr med salt.
Klip et stort kvadratisk stykke bagepapir pr. pers. ud (ca. 35x35 cm.)
Fordel de stegte grøntsager, tomaterne og fisken på midten af bagepapiret. Træk alle siderne på bagepapiret op omkring indholdet, og tilsæt saucen fra grøntsagerne.
Form en ”kugle”, der lukkes til ved at snurre overskudspapiret rundt om sig selv.
Læg pakkerne i et ovnfast fad, så de ligger i spænd mellem hinanden, og ikke vælter.
Bag dem i 10-12 min., så fisken kun lige bliver gennemvarm, og begynder at flage.
Servér fiskepakkerne med risene.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften