0

Laks med chili og aubergine

DDV og Skagenfood
Opskriften er udviklet af:
Fiskepakker
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 225 grader.

Læg laksefileten med skindsiden nedad, hak chilien og fordel det udover laksen og krydr med salt og peber.

Laksen bages i ovnen i ca 10-15 minutter.

Skær auberginen i tynde skiver lidt på skrå. Steg skiverne på en grillpande, til de har tydelige grillmærker og er gennemstegte.

De skal blive lidt bløde.

Kom olie, ansjoser, mayonnaise, citronsaft, hvidløg, kapers og lidt peber i en blender. Smag evt. til med lidt salt.

Læg skivede tomater og de stegte auberginer taglagt. Hæld saucen over.

Server salaten til den bagte laks.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

 

UMAMIBOMBER SÅ GUDERNE SYNGER

Ansjoser er en umamibombe. De fede og smagfulde fisk er fyldt med sund fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, har ingen tungmetaller og den utrolige, balancerede smag skal prøves. De er perfekte til afrundede og delikate tapenader, som smagssætter i supper og fonde, som en ekstra facet i marinader eller bare direkte på friskt brød.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.