0
Stegt torsk med stegte squashstave i cremet yoghurt med mujaddaralinser

Stegt torsk med stegte squashstave i cremet yoghurt med mujaddaralinser

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
torskefilet med skindsalt
1 min.
Fisken

Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg dem til side.

grønne linser
3 min.
Linserne

Kom linserne i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg i ca. 15 min., til de er møre.

løgmujaddara krydderirosiner
5 min.
Løgene

Pil løget, skær det i tynde skiver, og læg det på en kold pande eller kasserolle. Sæt panden over ved middelhøj varme, og steg løgene i 1 tsk. olie pr. person. Løgene skal steges i ca. 10 min. under omrøring, til de er karamelliserede og bløde. Krydres med salt, peber, lidt eddike og mujadarrakrydderiet. 

Vend løgene rundt med linserne, når disse er kogt færdige. Tilsæt rosinerne, og smag igen til med salt og peber. 

squashyoghurt 3,5 %hvidløg
15 min.
Squashen

Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Skyl squashen grundigt, og skær den i korte stænger. 

Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm steges squashstængerne i 1 tsk. olie pr. person, indtil de får godt med farve. Tilsæt hvidløget lidt undervejs i stegningen. Squashen må stadig gerne være lidt rå i midten, så den har lidt bid. Krydres med salt og vendes i yoghurten ved serveringen.

25 min.
Fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 minut. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, og lad den hvile. 

30 min.
Anretning

Servér fisken sammen med mujaddaralinserne og de cremede squashstave. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mujaddara

- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen

Skagenfoods mujaddarablanding består af:

30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
588 kcal
Fedt:
27,3 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,7 g
Kulhydrat:
42,2 g
heraf sukkerarter:
15,4 g
Kostfibre:
6,3 g
Protein:
40,1 g