
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne under vand efter behov.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Krydr fisken godt med salt og krydderiblandingen, og lad den stå ved stuetemperatur til senere.
Sæt en gryde med saltet vand over at koge.
Skræl jordskokker og gulerødder, skær dem i mundrette stykker, og kog dem i ca. 5 min., indtil de er møre.
Skyl citron og timian. Riv den gule del af citronskrællen på et rivejern, og hak timianen fint.
Dræn vandet fra rødderne, og tilsæt bechamelsauce, citronskræl og timian. Stuvningen varmes op lige før servering, og smages til med salt, peber og citronsaft.
Når fisken er stegt, kan med med fordel hælde stegeskyen i stuvningen.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 minut. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Servér fisken med de stuvede rødder og kogte kartofler.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Middelhavs-krydderi indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften