0
Laks og frisk pasta i cremet citronsauce med snackgrønt

Laks og frisk pasta i cremet citronsauce med snackgrønt

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bladsellerirød peberfrugtgulerødder
1 min.
Snackgrønt og pasta

Sæt vand over til pasta, og husk at salte vandet godt.

Skær bladselleri, peberfrugt og gulerødder i stave til snackgrønt. 

 

laks - skagen salmon, ASCtrofiebabyspinathvidløgPiskeflødecitron
5 min.
Laks og pasta

Skær skindet af laksen, og del hvert stykke i kvarte.

Snit hvidløg i tynde skiver. 

Kom pastaen i kogende, saltet vand, og kog den i ca. 4 min., til den er al dente. Sigt vandet fra, men gem lidt af kogevandet.

Steg spinat og hvidløgsskiver i olivenolie på en varm pande i ca. 1 min., til spinaten akkurat falder sammen.

Vend den kogte pasta med på panden, og tilsæt fløde, lidt kogevand, salt, peber og lidt citronsaft.

Læg laksen ved, og damp under låg i 2-3 min., eller til den er akkurat gennemtilberedt. Tilsæt evt. mere kogevand, og smag til med citron, salt og peber. 

Vær forsigtig, når du rører i det, så laksen ikke bliver helt ødelagt.  

18 min.
Anretning

Anret laks og pasta i dybe tallerkener, og servér straks med snackgrønt til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

- Stærk, dansk & velsmagende

Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.

Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)

"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret! 

Bonusinfo

Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.

Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.

Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.