0
Laksepakker med grønkål, soya og hjertesalat med tomater

Laksepakker med grønkål, soya og hjertesalat med tomater

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

brune ris
1 min.
Kog risene

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Sæt vand over. Skyl risene grundigt. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand og kog i 20 min. Hæld overskydende vand fra og lad risene trække i 10 min. 

gulerodløg
3 min.
Steg grøntsagerne

Skær løgene og guleroden i mundrette stykker. 

Varm en pande op ved høj varme og steg grøntsagerne i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil de får godt med farve. Krydres med salt og peber.

ASC laks med skindgrønkåltamari soya sauce
15 min.
Lav pakkerne

Skær med en filetkniv, skindet af laksen.

Riv grønkålen fra stilkene.

Der skal bruges et stort kvadratisk stykke bagepapir pr. person, ca. 35x35 cm. Fordel de stegte grøntsager og grønkålen på midten af bagepapiret, og placér fisken henover. Tilsæt soyaen, træk alle siderne på bagepapiret op omkring indholdet, og form en ”kugle”, der lukkes til ved at snurre overskudspapiret rundt om sig selv. Læg pakkerne på et ovnfast fad, så de ligger i spænd mellem hinanden og ikke vælter.

Bag i 7-8 min., så fisken kun lige bliver gennemvarm, og begynder at flage.

hjertesalattomaterbalsamicosennep
25 min.
Lav salaten

Skær tomaterne i små stykker og overfør til en stor skål.

Bland 1/2 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. balsamico og ½ tsk. sennep pr. person, og lidt salt i en skål.

Riv salaten i mindre stykker og vend i dressingen.

30 min.
Anretning

Servér laksepakkerne med risene og salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
598 kcal
Fedt:
31 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,7 g
Kulhydrat:
43,2 g
heraf sukkerarter:
12 g
Kostfibre:
10,5 g
Protein:
31,8 g