0
Laksepakker med porre og fennikel
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
ASC laks med skindsalt
1 min.
Fisken

Forvarm ovnen til 180 °C. Krydr fisken med salt på alle sider, og læg den til side.

grünkern
3 min.
Grünkern

Hæld grünkern i en kasserolle og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm over grünkernen. Tilsæt lidt salt, kog i ca. 20 min og lad det hvile 5 min efterfølgende. 

porrefennikel med topdildbalsamicoolivenolie, ekstra jomfrusort peber
5 min.
Grøntsagerne

Pil det yderste lag af porren, og skyl den grundigt sammen med fennikelen og dilden. Skær fennikelen i kvarte og porren i 2 cm tykke skiver. Pluk dildskuddene fra stilken, og gem til senere.

Varm en pande op ved middelhøj varme. Når panden er varm, steges grøntsagerne i 2 tsk. olie pr. person i ca. 3 min under omrøring. Hvis du laver mad til flere end 2, kan du med fordel stege grøntsagerne over flere omgange, så grøntsagerne får en flot stegeoverflade. Tilsæt 2 tsk. balsamico eller et skvæt hvidvin pr. person til retten, og lad det simre i 30 sek. 

Sluk for blusset, og krydr med salt og peber.

fløde 9%
20 min.
Fiskepakker

Her skal bruges et stort kvadratisk stykke bagepapir (se video ovenover) pr. person, ca. 35x35 cm. Fordel laksen og grøntsagerne på bagepapirsstykkerne, træk derefter alle siderne op omkring indholdet og form en ”kugle”, der lukkes til ved at snurre overskudspapiret rundt om sig selv. Lige før der lukkes helt til, hældes fløden i pakkerne. Læg pakkerne på et ovnfast fad, så de ligger i spænd mellem hinanden og ikke vælter. Bages i ca. 10 min, så fisken kun lige bliver gennemvarm.

30 min.
Anretning

Server fiskepakkerne med den kogte grünkern og top med dilden.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

I Midttyskland har man tradition for at dyrke spelt til grünkern. Grünkern er spelt der er høstet, mens den er halv moden og derefter kunstigt tørret. Det er opstået som en reaktion på perioder med ugunstigt vejr, hvilket kunne ødelægge afgrøderne for de tyske bønder. Så derfor blev der høstet før kornet var helt modent ved ca. 50% fugtindhold. Fordi de tørrede kerner smagte så godt når de blev kogt opstod der i Tyskland en tradition for at høste en del af kornet som grünkern i slutningen af ​​juli. For at lave Grünkern skal det umodne korn tørres med røg, hvilket udvikler en karakteristisk smag. Dette er grunden til, at speltdyrkningen har fundet en niche i Tyskland helt op til vor tid.

Spelt (Triticum spelta) er for øvrigt en ældgammel sort hvede som man anser for at være en hybrid mellem urhvedesorterne Emmer og Enkorn

Næringsindhold pr. person:

Energi:
585 kcal
Fedt:
32,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,4 g
Kulhydrat:
35,8 g
heraf sukkerarter:
9,2 g
Kostfibre:
11,3 g
Protein:
38,7 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?