Forvarm ovnen til 225 grader.
Skræl gulerod, skyl squash og pil hvidløg. Flæk gulerod og squash, og skær begge dele samt hvidløg i tynde skiver.
Spred gulerod og squash ud på en bradepande dækket med bagepapir, vend det hele i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt. Bag grøntsagerne i ca. 10 min., indtil de har fået farve og er blevet møre.
Skær fisken i stykker på ca. 2x3 cm, vend dem i srirachasovsen i et ildfast fad, og krydr med salt.
Bag fisken i ovnen i 4-5 min. før servering. Når fisken begynder at flage, er den færdig.
Kog nudlerne som angivet på pakken, og skyl dem efterfølgende i vand.
Varm en pande op ved høj varme. Kom 1/2 spsk. olie pr. person i panden, knæk æggene heri, og steg dem som spejlæg i ca. 30 sek., indtil hviden sætter sig. Hak ægget i mindre stykker med en ske, og læg det ud til siden i panden.
Sluk for blusset, kom hvidløg på panden, og lad det stege i ca. 20 sek., indtil det bliver gyldent. Hæld fiskesauce, limesaft og 1/2 tsk. sukker pr. person i hvidløget, og rør rundt, indtil sukkeret er opløst.
Kom nudlerne i panden, vend det hele godt rundt, og smag til med salt.
Fordel nudlerne i skåle, og anret de bagte grøntsager og fisken henover.
Kundekommentarer ()