
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Pil løget, skræl guleroden, og hak begge dele groft.
Varm en gryde op ved høj varme. Kom kødet i 1/2 tsk. olie pr. person, og lad det stege uden for meget omrøring, så det kan få farve. Tilsæt gulerod og løg, og steg under omrøring i ca. 5 min. Hæld tomatsovsen i, og lad retten simre i ca. 5 min. Smag til med salt og peber.
Kog pastaen i ca. 2 min. mindre, end der står angivet på pakken, så pastaen stadig er al dente.
Varm en kasserolle eller gryde op ved middelvarme. Den skal helst være med runde kanter i bunden, så det bliver nemmere at piske sovsen med et piskeris.
Tilsæt 1/2 tsk. olie og 1/2 spsk. mel pr. person, og rør rundt i 1 min. Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring, så der ikke dannes klumper, indtil sovsen har den rette cremede konsistens. Sluk for varmen, og riv halvdelen af osten i.
Hæld halvdelen af kødsovsen i et ildfast fad, dernæst halvdelen af mornaysaucen i et tykt lag henover. Dæk med et lag af al pastaen.
Hæld resten af tomatsaucen og bechamelsaucen henover på samme vis som før og riv resten af osten henover.
Bag lasagnen i 20-30 min., indtil osten har fået godt med farve.
Pil bladene fra stokken på salaten, og hak purløget fint.
Bland 1/2 tsk. olivenolie, 1 tsk. eddike og ½ tsk. sennep og lidt salt pr. person i en skål.
Vend salaten i dressingen lige før servering.
Servér lasagnen med salaten.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften