Del broccolien i små fine små buketter og skær squashen i 3 mm tynde skiver. Snit også løg og tomater i tynde skiver og hak hvidløgene fint. Varm olien på en pande og rist løg og hvidløg 3 min. Kom squashskiverne i, krydr med rosmarin, oregano, salt og peber og sauter 3-4 min. Vend broccolibuketterne i og lad dem sautere med 3 min. Smør en tredjedel af tomatsaucen ud i bunden af et ildfast fad og læg et lag lasagneplader ovenpå. Fordel halvdelen af sautéen, en tredjedel af mornaysaucen og igen en tredje del af tomatsaucen henover. Top med klatter af mascarpone og et nyt lag plader. Gentag det hele en gang til og slut af med plader, resten af mornaysaucen og fintrevet parmesan i et tyndt lag henover det hele. Bag ved 175 grader i 30-40 min. til pladerne er møre og overfladen gylden. Lad lasagne hvile 10 min. inden servering og giv den som den er eller som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()