0

Letmarinerede oksestrimler i wok med grøntsager og salsa af peberfrugt, æble og mango

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salsa: Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og skær det i små tern. Skær også peberfrugt og æble i små tern. Hak rødløget meget fint og vend det hele sammen med limesaft, 3 spsk. olie, stødt chili, salt og peber. Lad salsaen trække i 10-15 min. inden den smages til.

Kød: Marinade: Hak hvidløg og skrællet ingefær (brug en mængde efter behag) fint og kom det i en skål sammen med sojasauce. Rør det godt sammen, vend kødet deri og lad det marinere i 15 min.

Del broccolien i små buketter, skræl stokken og snit den i tern. Varm lidt olie godt op i en wok og rist begge dele med en smule salt og peber i 2 min. Tilsæt ½ dl vand og steg videre til vandet er kogt væk. Tag broccolien op, kom lidt mere olie i wokken og varm den godt op.

Rist kødet - uden marinaden - i 3-4 min. til det har taget lidt farve. Rør imens resten af marinaden sammen med bouillon og maizena, hæld det ned til kødet og lad det koge op til "saucen" tykner. Tilsæt broccoli og bønnespirer, varm igennem og smag til.

Server sammen med jasminris, en grøn salat og/eller godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.