Kom eddike, sukker og chili i en lille kasserolle og kog det kortvarigt op til sukkeret er smeltet – lad efterfølgende køle helt ned. Befri melonen for skal og skær kødet i mundrette tern. Skræl agurken, halver på langs, skrab kernerne væk og snit kødet i halvmåneformede skiver. Snit løget i helt tynde skiver og vend det hele sammen med den afkølede lage. Smag til med salt og peber og anret salaten på et fladt fad. Riv skinken i lange strimler henover og drys med blåbær og letsmuldret ost. Dryp med olivenolien, krydr med lidt sort peber og server som forret eller som indslag på buffeten.
Kundekommentarer ()