0
Letrøget svinepølse med harissabagte persillerødder og æble i myntedressing

Letrøget svinepølse med harissabagte persillerødder og æble i myntedressing

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
perlespelt
1 min.
Spelten

Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad spelten koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er mør.

persillerodharissa
3 min.
Rødderne

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skræl persillerødderne, skyl dem grundigt, og flæk dem i kvarte. 

Spred persillerødderne ud på en bageplade dækket med bagepapir, og vend dem i harissaen og 1 tsk. olie pr. person. Bages i ca. 20 min., indtil rødderne er møre og har fået en gylden overflade. Smages til med salt.

rødt æblemyntecreme frisk 9%
10 min.
Æble i myntedressing

Skyl æblet og mynten grundigt, og afdryp for vand. Skær æblet i tern, og hak mynten groft. 

Hæld creme frisken i en skål, tilsæt æble og mynte, og smag til med salt og peber. 

Chorizo picante
20 min.
Pølserne

Kom pølserne i ovnen, og bag dem i ca. 5-8 min. 

30 min.
Anretning

Servér de bagte pølser med de bagte rødder, spelten og æble/myntedressingen. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag. 

Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
598 kcal
Fedt:
24 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,6 g
Kulhydrat:
59,3 g
heraf sukkerarter:
10,5 g
Kostfibre:
17 g
Protein:
29,7 g