Skræl sellerien og skær den i mundrette klodser. Vend klodserne med lidt olie, rosmarin, salt og peber, bred dem ud på en bageplade og bag dem møre ved 175 grader i ca. 20 min. Rist hasselnødderne separat i ovnen sammen med sellerien til de er fint lysebrune og skallen er mørk og krakeleret. Kom dem over på et rent viskestykke og gnid skallerne af deri. Skyl rucolaen godt, slyng den tør og skær de udkernede pærer i både. Pisk 3 spsk. olie, eddike, dijonsennep, honning, salt og peber og smag til. Vend de varme selleritern med pærer og dressing og lad det køle lidt af. Vend rucola, hasselnødder og feta i med løse hurtige tag, smag til og anret. Server straks til fx stegt kød, kylling eller vildt.
Kommentarer og forslag til opskriften