0
Lyn chili con carne med syltede rødløg og creme fraiche

Lyn chili con carne med syltede rødløg og creme fraiche

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminrisbladsellerizittauerløghvidløghakket oksekødflåede og hakkede tomaterChipotle (røget chili)
1 min.
Ris og chili con carne

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

Hak bladselleri, zittauerløg og hvidløg fint, og sautér det i rigelig olivenolie i en varm gryde i ca. 3 min. Det skal ikke tage farve, men falde let sammen.

Tilsæt hakket oksekød, og lad det brune af. Krydr med salt, peber og chipotle efter smag (den er stærk, så pas på).

Tilsæt de hakkede tomater, og lad retten simre, mens du tilbereder resten.

rødløgtomaterkoriander
12 min.
Syltede rødløg og topping

Kog 1 dl sukker og 1 dl eddike op, til sukkeret er smeltet.

Pil rødløgene, og skær dem i skiver eller både.

Kom dem i lagen, og lad dem koge med i 1-2 min.

Sluk, og lad dem trække i lagen. 

Skær tomaterne i tern, og hak koriander groft. 

sorte  bønnercreme fraiche 18%
25 min.
Anretning

Skyl og afdryp bønnerne. Kom dem i chilien, kog det hele op, og smag til med salt, peber og chipotle. 

Anret chili con carne med kogte ris, top med tomater i tern, creme fraiche, afdryppede syltede rødløg og koriander, og nyd straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.