Kom nudlerne i en skål, overhæld med rigeligt kogende vand og lad dem trække 5-10 min., til de lige er møre. Køl af i koldt vand og dryp dem godt af.
Del broccolien i små buketter, og skær stokken i tynde strimler. Rens forårsløgene, snit dem i skrå bidder og hak hvidløgsfeddene fint - gem lidt af den grønne forårsløgtop til drys.
Pisk sojasauce, østerssauce, sukker, sesamolie, ingefær og eddike sammen i en lille skål og stil til side.
Varm lidt olie op i wokken og lynsteg oksekødet 1-2 min. Tag det op med en hulske, kom mere olie i wokken og lynsteg så broccolibuketterne 2 min. Tilsæt løg og hvidløg og rist videre yderligere 1 min. Kom oksekød, nudler og sojablandingen ved og varm det hurtigt igennem. Anret, drys med fintsnittet forårsløgtop og sesamfrø og server straks med en sprød grøn salat til.
Kundekommentarer ()