0
Lynstegt kylling med spidskål, ingefær og teriyaki

Lynstegt kylling med spidskål, ingefær og teriyaki

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

jasminrishvidløgrød peberfrugtforårsløgingefærspidskål
Ris og grønt

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 12 min., og hæld overskydende vand fra.  

OBS: Vigtigt at overholde tiden, da risene ellers nemt kan klistre. 

Snit hvidløg i tynde skiver, og skær peberfrugt i strimler. 

Snit spidskål groft.

Snit forårsløg fint, og gem en del af den grønne top til servering. 

Riv ingefær (gerne med skræl).

 

Hopballe Mølle kylling, bryst i strimlerTeriyakisauce
10 min.
Lynstegt kylling og grønt

Steg kyllingen i olie i en varm wok i ca. 3-4 min.

Tilsæt hvidløg, kål og den lyse del af forårsløg, og steg videre i 2-3 min. Krydr med salt, lidt sukker og peber. 

Tilsæt peberfrugt, og steg i yderligere 1-2 min. Kom ingefær og teriyakisauce ved, og tilsæt evt. en smule vand. Steg nu ganske kort, og smag til. 

Tip: Hvis du vil have en lidt tykkere sauce, kan du røre 1 tsk. majsstivelse med 1 dl vand, og jævne retten til slut. Smag ekstra godt til med ingefær, salt (eller soja) og sukker, hvis du vælger dette. 

26 min.
Anretning

Anret ris med lynstegt kylling og grønt, og top med de grønne forårsløgtoppe.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.