Rist altid gerne dine sesamfrø inden brug. Det får virkelig smagen frem. De skal hoppe og dufte, så ved du, at de er klar.
Du kan knuse dem let også - f.eks. i en morter, hvis du vil have ekstra meget sesamsmag.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog ris efter anvisningen på posen.
Rist sesamfrøene i wokken uden brug af fedtstof i ca. 2 min. Tag dem af, og lad dem køle ned.
Har du modtaget kyllingebryst, skal du skære det ud i tern.
Tør wokken af, og varm den op igen med lidt olie.
Vend kyllingen i ca. 2 tsk. maizena pr. pers., og steg den ved høj varme i 8-9 min., til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt og et nip sukker.
Snit pak choy groft, skær løget i både, og snit hvidløg fint. Kom det hele i wokken med kyllingen, og sautér grøntsagerne i 1-2 min.
Tilsæt teriyaki samt ca. 1/4 dl vand pr. pers., og smag til med salt eller soja. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis saucen bliver for tyk.
Servér kylling og pak choy med kogte ris og et drys sesam.
Kundekommentarer ()