
Hvor heldig er du lige, at få vildt leveret lige til døren.
Nemt, skønt og ægte efterårsmad!
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl pastinakkerne, og skær dem i grove stykker. Skrub/skyl kartoflerne, og halvér dem. Pil hvidløg, og kom det hele i en gryde med kogende, usaltet vand. Kog under låg ca. 10-15 min., til det er mørt.
Sigt vandet fra, og lad rødderne dampe af, så alt vand forsvinder. Mos det hele groft med et piskeris, og krydr med salt, en smørklat og lidt olivenolie.
Snit forårsløg fint (gem lidt toppe til servering), og vend dem i mosen. Smag til med salt og peber.
Blend groftplukket persille med 1/2-1 dl olie.
Pluk grønkål fint, og skær æblerne i både. Steg begge dele i olivenolie i 3-4 min. på en varm pande. Krydr med salt.
Steg kødet i olivenolie på en SUPER varm pande i 2-3 min. (brug evt. den fra grønkål). Krydr med salt og peber, og tag kødet af panden.
Snit løg i slanke både, og steg løg og bacon sammen på den varme pande i 8-10 min. Krydr med salt og peber. Vend ganske kort kødet med på panden igen lige inden servering.
Anret mos i dybe tallerkener, top med kød, dryp med persilleolie, og drys med forårsløg. Servér straks med lun grønkålssalat til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften