0
Lyssej i tomatsovs med palmekål og syltede rødløg

Lyssej i tomatsovs med palmekål og syltede rødløg

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

brune ris
1 min.
Kog risene

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt/brunt. Gentag, indtil vandet er klart.

Hæld risene i en kasserolle, og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm over risene. Tilsæt lidt salt, kog risene i ca. 20 min., og lad dem hvile 5 min. efterfølgende. 

lyssejfilet uden skind
5 min.
Skær fisken

Skær fisken i portionsstørrelser, krydr den med salt på alle sider, og læg den til side.

bladsellerihvidløgtomatsugo
10 min.
Hak grøntsagerne

Hak bladselleri og hvidløg fint, og overfør det til en gryde med olie.

Steg grøntsagerne i ca. 5 min. under omrøring, til de er gyldne.

Tilsæt tomatsugo, og lad det simre stille og roligt.

rødløg
15 min.
Sylt rødløget

Skær rødløget fint, og vend det godt rundt med 2 spsk. eddike pr. pers. og lidt salt.

palmekål
20 min.
Steg kålen

Riv kålen fra stilken i mundrette stykker, og sæt en pande over ved høj varme.

Når den er rygende varm, steges kålen i lidt olie i ca. 1 min. under jævnlig omrøring, indtil det har fået godt med farve, og er blevet mørt. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere. 

Vend risene med kålen, når de er kogt færdige, og smag til med salt og peber.

creme frisk 9%
25 min.
Tilbered fisken

Kom fisken i tomatsovsen, og lad den tilberede i ca. 5 min., indtil den begynder at flage.

Tilsæt creme frisk til rødløget, og smag det til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér lyssej i tomatsovs med ris med palmekål og de syltede rødløg.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
559 kcal
Fedt:
22 g
heraf mættede fedtsyrer:
5 g
Kulhydrat:
55,2 g
heraf sukkerarter:
10,4 g
Kostfibre:
6,9 g
Protein:
34,3 g