0
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

majs
1 min.
Kog majsene

Pil skrællerne fra majsene og kog dem i saltet vand i 5 min. Hæld vandet fra og hold majsene lune i gryden med låg på.

rødløgKota-ostagurktomaterkapers
5 min.
Rør salaten

Hak rødløget i tynde strimler og overfør til en stor skål og vend med et par spiseskefulde eddike.

Skær agurken, tomaterne og kotaosten i mundrette stykker og vend med rødløgene og kapers. Smag salaten til med salt og peber.

gnocchi
20 min.
Steg gnocchierne

Varm en pande op ved høj varme og steg gnocchierne i 1 tsk. olie pr. person i ca. 2 min. på to sider, indtil gnocchierne får godt med farve og er gennemstegte.

Krydr godt med salt og peber.

lyssejfilet med skind
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med majsene, gnocchien og salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.