Rist baconen sprød på en tør pande og lad det dryppe af på køkkenrulle. Hæld det meste af fedtet af panden, men lad ca. 1 spsk. blive tilbage. Snit forårsløgene i tynde skiver og sauter dem møre og bløde i fedtet og krydr med salt og peber. Hak baconen helt fint og rør det godt sammen med smørret. Rør forårsløgene i, kom smørret i en lille kokotte og stil det på køl i ca. 20 min. Rens majsene, halver dem på midten og kog dem møre i letsaltet vand. Smør de varme majs med baconsmørret ved bordet. Kan gives som tilbehør til alle typer af grillmad, til en svinemørbrad eller ristet fisk.
Kundekommentarer ()