
Start med at tænde ovnen på 200 grader. Sæt en flad bageplade i midten af ovnen.
Skræl løgene, og skær dem i strimler.
Skær kyllingen ud i store tern.
Varm en stor pande grundigt op ved høj varme, og tilsæt en smule olivenolie.
Steg først nødderne, til de har taget en smule farve, og læg dem så til side til senere.
Tilsæt lidt ny olie, brun kyllingen et par minutter, og tilsæt så løgene til panden. Lad det sautere i 3-4 min., til løgene begynder at blive møre. Tilsæt så krydderblandingen og drænede bønner. Lad retten varme igennem nogle minutter og smag til med salt.
Skyl blomkålet, og snit det derefter super fint enten på et mandolinjern eller med en skarp kniv.
Hak nødderne fint med en kniv.
Bland nødder og blomkål i en skål med lidt fintrevet limeskal og et godt skud limesaft.
Varm pandekagerne et par min. i ovnen på pladen, til de er blevet bløde.
Anret pandekagerne med godt med bønner, kylling og en god klat yoghurt i.
Servér blomkålet enten i eller ved siden af pandekagen.
Velbekomme!
Tlayuda kaldes i folkemunde (uden for Mexico) for "mexicanske pizzaer". Og det er egentlig forståeligt nok, for en tlayuda er i grove træk, at en dej rulles fladt ud, og toppes med fx ost, bønner, kød og salat.
Præcis som med pizza findes der et utal af mere eller mindre autentiske variationer.
Vi bruger kun autentiske Tlayuda på 100% mexicansk nixtamaliseret masa harina!Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften