0
Beef rendang af sousvide oksebryst med citrongræs og kokosmælk dertil lynsyltet spidskål

Beef rendang af sousvide oksebryst med citrongræs og kokosmælk dertil lynsyltet spidskål

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Rendang er en vidunderlig krydret ret, der stammer fra Indonesien. Den krydrede og meget aromatiske simreret stammer fra regionen Minangkabau i det vestlige Sumatra, og kan laves i et utal af variationer. Rendang er traditionelt set festmad, og mad man laver til religiøse højtider og andre store festlige begivenheder, hvor udsøgt mad er en selvfølge. Traditionen for rendang har nu bredt sig langt ud over regionen Minangkabau, og spises med velbehag i hele Indonesien og Malaysia, ja faktisk i det meste af Sydøstasien som fx i Thailand og på Filippinerne.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
ris, basmati
1 min.
Ris:

Kog risene efter anvisning på posen.

sousvide tilberedt oksebryst i ternrendang krydderikokosmælkcitrongræsingefærskalotteløglime
2 min.
Rendang:

Pil og hak skalotteløgene fint. Skræl og riv ingefær fint. Fjern de yderste blade på citrongræsset, og hak den nederste tredjedel ultrafint. Kom lidt neutral olie i en tykbundet gryde, og sauter løgene klare deri, uden at de tager farve. Kom ingefær, citrongræs og krydderiblandingen ved, og sauter det med i 1-2 min., igen uden at det tager farve. Kom nu kødet, inkl. den væde der ligger derved, på, og hæld kokosmælken på.

Lad retten simre ved svag varme under låg i 10 minutter.

Tag låget af gryden, og lad saucen koge helt ind, til den klistrer og sætter sig fast på kødet. Den skal være tyk og cremet. Smag retten til med lidt rørsukker, salt, revet limeskal og limesaft.

spidskållime
10 min.
Lynsyltet spidskål:

Snit spidskålen så fint du kan, og kom den i en skål med lidt salt og limesaft. Knug kålen med dine hænder, og lad den trække, til den skal spises. Vend med lidt sukker og olivenolie.

20 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Server de lynsyltede kål og ris dertil.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Rendang krydderi: 25% spidskommen, 20% galangarod, 18 % korianderfrø, 10% grøn kardemomme, 10% gurkemeje, 5% chili, 5% nelliker, 5% kanel, , 2% stjerneanis.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.