Marinering: Læg træspyddene i koldt vand. Bland sojasauce, 3 spsk. limesaft, stødt koriander, spidskommen, gurkemeje og 2 spsk. olie godt sammen. Hæld halvdelen i en stor skål og gem resten til saucen. Skær kødet ud i ensartede mellemstore tern, læg dem i den store skål og vend dem grundigt i marinaden. Dryp spyddene af og sæt kyllingestykkerne på. Læg spyddene side om side og dryp evt. resterende marinade over. Dæk til med film og lad dem marinere på køl i mindst 30 min.
Sauce: Hak skalotteløg og hvidløg helt fint og sauter dem gyldne i en kasserolle i 2 spsk. olie. Tilsæt den gemte marinade, farin, chili og 1 dl vand og kog det godt op under omrøring. Tag kasserollen af varmen og pisk forsigtigt peanutbutter i - konsistensen skal være helt glat, cremet og ensartet. Tilsæt evt. mere vand - hvis nødvendigt.
Spyd: Varm en grillpande rigtigt godt op og grill spyddene møre og gyldne på alle sider i ca. 8-10 min. i alt (afhængig af størrelse).
Anret de varme spyd på et fladt fad. Hæld den lune sauce i en skål og server den ved siden af. Drys det hele med grofthakkede koriander. Skær limefrugterne i både og server dem som tilbehør.
Server sammen med en god nudelsalat og skåret frisk frugt (fx ananas, mango og papaya).
Kundekommentarer ()