
Næringsfordeling pr. person
Energi: 540 kcal
Fedt: 16,4g
Kulhydrat: 41,6g
Protein: 48,7g
Kostfibre: 14,7g
Vend kødet i lidt salt og Ras el Hanout krydderiet.
Skyl sellerien og squashen grundigt. Skær sellerien i ½ cm tynde skiver og squashen i ½ cm tern.
Pil hvidløg og hak groft.
Sæt en gryde over på høj varme og tilsæt 1 tsk. olie. Steg kødet i 3 min uden for meget omrøring, så kødet får lov at brune. Skru ned på middel varme og tilsæt grøntsagerne. Steg under omrøring i ca. 3 min mere. Tilsæt linserne og steg dem i 1 min under omrøring. Hæld flåede tomater og 3 dl vand pr. person i gryden og lad det stå at simre under låg i 20 min. Smages til med salt.
Krydr yoghurten med ½ tsk salt og gem til anretning.
Fordel retten i skåle og top med en god klat yoghurt.
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften