
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skrub kartoflerne godt, og skær dem i grove tern.
Skræl rødløgene, og skær dem i både.
Find en stor gryde frem, tilsæt et godt skud olivenolie og evt. en klat smør, og sautér kartofler og løg ved lav til middel varme i 20-25 min., indtil de er helt møre.
De må ikke tage alt for meget farve - skru i så fald lidt ned for gryden.
Rens svampene, og skær dem i tykke skiver.
Varm en stor pande godt op, tilsæt lidt olivenolie, og steg svampene til de er møre, og har taget farve. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Kom kærnemælken op i en skål, og krydr med lidt salt og et par dråber olivenolie.
Halvér fennikelen, og snit den så fint som muligt med en skarp kniv eller på et mandolinjern.
Pluk mynten ud i blade, og snit dem groft med en skarp kniv.
Vend fennikel og mynte op i kærnemælken.
Vend svampe og krydderblanding sammen med de stegte kartofler, og smag til en sidste gang med salt og et par dråber olivenolie.
Anret på en tallerken, kom salaten ved siden af, og dryp evt. med lidt kærnemælk, hvis du har mere tilbage.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften