0
Meunierestegt kuller med mos, kapers og salat med bolsjebeder

Meunierestegt kuller med mos, kapers og salat med bolsjebeder

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

bagekartoflersødmælkblandede bolchebederrucolahjertesalat
1 min.
Mos og salat

Skræl kartoflerne, og del dem i grove stykker. Kom dem i kogende, usaltet vand, og kog dem helt møre under låg i ca. 25 min., til de er helt møre. 

Lun mælken. 

Sigt vandet grundigt fra kartoflerne, pisk dem sammen med et piskeris, og tilsæt gerne en smørklat. Pisk lun mælk i efter behov, og smag til med salt. 

Skræl bederne, og skær dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Anret rucola og plukket hjertesalat på et fad med beder, dryp med olivenolie og eddike lige inden servering, og krydr med salt og peber. 

TIP: Jeg har skrællet kartoflerne, for at få en mere glat mos. Det behøver du ikke, den er også god rustik. 

kullerfilet uden skindforårsløgkapers
15 min.
Fisk og topping

Del fisken i 1-2 stk. pr. pers., krydr med salt, og vend den i mel. 

Varm en pande op med olivenolie og gerne en stoooor smørklat.

Steg fisken på den varme pande i ca. 4-6 min. i alt. 

Snit forårsløg fint, og afdryp kapers.

Tag fisken af panden, og smelt gerne mere smør, eller tilsæt mere olivenolie.

Steg kapers og forårsløg på panden, og lad det snurre let i fedtstof i ca.1 min. 

29 min.
Anretning

Anret mos i dybe tallerkener, og top med fisk, kapers og forårsløg samt fedtstof fra panden. 

Servér straks med salat til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.