0
Meunierestegt kuller med stuvede ærter og estragon

Meunierestegt kuller med stuvede ærter og estragon

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartofler
1 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

gulerodløg
5 min.
Hak grøntsagerne

Hak guleroden og løget groft og overfør til en kasserolle med 1/2 spsk. olie pr. person. 

Lad det stege ved middel varme i ca. 10 min. under jævnlig omrøring, indtil de bliver helt møre.

estragon
10 min.
Hak estragonen

Hak estragonbladene fint.

ærter, frostfløde 9%citron
15 min.
Rør stuvningen

Hæld 1/2 spsk. hvedemel pr. person i de stegte grøntsager og rist ca. 1 min. under omrøring. Hæld fløden og ærterne i, og få det op at simre, indtil sovsen bliver tyk.

Smages til med salt, peber og citronsaft.

Kom estragonen i lige før servering.

kullerfilet uden skindhvedemel
20 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved middelhøj varme.

Vend fiskefileterne i 1/2 spsk. hvedemel pr. person og steg dem i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2-3 min. på begge sider.

Krydr med salt og serveres straks.

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartoflerne og stuvningen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
592 kcal
Fedt:
21,7 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,7 g
Kulhydrat:
55,1 g
heraf sukkerarter:
19,2 g
Kostfibre:
12,4 g
Protein:
37,5 g