0
Mexicansk gris "al pastor" med kål, ananas, bønner og ris

Mexicansk gris "al pastor" med kål, ananas, bønner og ris

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Mexicansk
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminris
1 min.
Kogte ris

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! 

Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

Hakket grisekødal pastor krydderiblanding (stærk)røde kidneybønnerspidskålzittauerløgtomatpuréananas i stykkerhvidløg
2 min.
Mexicansk Gris al pastor

Snit kålen, så fint du kan, på et mandolinjern. Drys med lidt fint salt og knug det godt ind i kålen med hænderne. 

Kom bønnerne i en sigte, skyl dem med koldt vand, og lad dem dryppe af.

Pil og hak hvidløg og sauter det af på en pande i lidt olie til det begynder at brune. Kom kødet ned til løgene og giv det 3-4 minutter, til alt er godt brunet af. Kom tomatpuré og krydderiblandingen (pas på, den er lidt stærk, så prøv dig frem til din ønskede styrke) i sammen med de drænede og skyllede bønner og ananas, og rist dem med i 2-3 min.

Kom ca. halvdelen af det snittede kål i og bland rundt. Giv det hele 5 minutter, mens du vender rundt undervejs, indtil til kålen er faldet HELT sammen (det må gerne brune lidt). 

Smag til med salt, peber samt en smule sukker.

Revet cheddarjasminrisspidskål
25 min.
Bagt mexicansk gris a la "al pastor"

Kom de kogte ris i bunden af et ildfast fad. Kom kød og kål ovenpå og slut med revet ost. Bag hele herligheden i ved 180 grader i 15-20 minutter til osten er smeltet og gylden.

spidskål
45 min.
Anretning

Vend det sidste kål i en smule lys eddike og sukker, og servér sammen med retten

Hvis du har en klat neutral yoghurt eller creme fraiche eller lign., kan du med fordel servere lidt af det til. 

Bonusinfo

Al pastor krydderiblanding indeholder:

  • nelliker
  • spidskommen
  • laurbærblad
  • annattofrø
  • korianderfrø
  • hel spidskommen
  • mexicansk oregano 
  • sorte peberkorn
  • limeskal
  • appelsinskal

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?