
Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er mør.
Græskarkernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Rør kødet sejt med lidt salt, og tilsæt mezzekrydderi, 1 tsk. hvedemel pr. person og revet hvidløg. Lad farsen stå lidt.
Krydr yoghurten med salt, og gem den til senere.
Sæt en gryde med saltet vand over at koge.
Pil det yderste lag af forårsløgene, og skyl dem grundigt. Kog forårsløgene i ca. 1 min., indtil de er møre. Dræn vandet fra, og skær dem i mindre stykker. (Kan også serveres hele).
Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges spinaten i 1 tsk. olie i ca. 30 sek., indtil den falder lidt sammen. Krydres med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme. Form ca. 3-4 kødboller pr. person, og steg dem i 3 min. på to sider i 2 tsk. olie pr. person.
Du kan vælge at blande alle ingredienser, på nær yoghurten, i et stort fad og smage til med salt og peber eller servere alle elementerne hver for sig.
Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.
Ingredienser:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften