0
Minestrone med bønner, pasta, bacon, parmesan og lune fladbrød

Minestrone med bønner, pasta, bacon, parmesan og lune fladbrød

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Suppe
Allergener:
Hvedemel

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

bacon i ternpalmekålsquashløghvidløggrøntsagsbouillonorzo pasta
1 min.
Minestrone

Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.

Steg bacon i en stor dyb pande eller gryde i ca. 5 min., til den er gylden, og tag den af panden. 

Skær squash i tern, hak løg og hvidløg, og snit palmekål fint.

Sautér alle grøntsagerne i baconfedtet samt evt. lidt olivenolie i ca. 3-5 min. De skal ikke tage farve, men falde godt sammen. 

Sæt vand over til bouillonen (beregn ca. 2,5 dl kogende vand pr. pers.). Opløs bouillonen i det kogende vand, og hæld det over grøntsagerne. 

Lad suppen simre i 10-20 min., og smag til med salt, peber og evt. lidt god olivenolie.

Kog pastaen i ca. 6-8 min., til den er al dente. Sigt vandet fra, men gem gerne lidt vand til suppen. 

 

pizzadej - på surdej (Øko)cherry- eller blommetomaterhvide bønner
15 min.
Fladbrød

Del hver pizzadej i 2-3 stykker, og rul dem flade.

Steg dem i en smule olivenolie på en varm pande i ca 2-3 min. på hver side, alt efter tykkelse.

Pak fladbrødene i et rent viskestykke og en frysepose (det holder dem lune og saftige indtil servering). 

Skyl og afdryp bønnerne, og skær cherrytomaterne i halve.

TIP: Denne minestronesuppe er super fyldig. Så orker du ikke, at stege pandebrød, kan du bare gemme dejen til en anden dag. 

24 min.
Anretning

Vend pasta, bønner og tomater i suppen, lad den koge op, og smag til med salt og peber. 

Anret suppen i dybe tallerkener, og servér med bacontern, revet parmesan og lune fladbrød til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.