0
Minestrone med hvide bønner, krydret salami og forårsløg

Minestrone med hvide bønner, krydret salami og forårsløg

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
salame ventrizina piccantekartofler
1 min.
Salame

Start med at skære salamien ud i små tern.

Skræl kartoflerne, og skær dem i tern på ca. 1x1 cm. Kom kartoflerne op i en lille gryde med et skud salt og vand så det dækker. Kog stille og roligt i ca. 5 min., til de er møre.

Find en stor gryde frem, som senere kan rumme hele retten. Tilsæt en generøs mængde olivenolie, og steg salamiternene i 2-3 min., til de har smidt lidt fedt. Tag dem op igen.

løgtomatpassata
5 min.
Løg

Skræl og hak løgene fint med en skarp kniv. Kom løgene op i gryden, og lad dem sautere uden at tage farve i olivenolie og fedtet fra pølsen. Løgene skal blive helt møre.

Tilsæt så tomatsauce, ca. 1 dl. vand per kuvert og godt med salt og friskkværnet peber. Lad det simre stille og roligt.

forårsløgbasilikum
15 min.
Grønt

Skyl broccoli og forårsløg. Skær broccoli og forårsløg ud i mundrette bidder på ca. 2-3 cm.

Kom forårsløgene op i suppen, og lad dem koge med.

Pluk basilikum ud i blade, og snit stilkene fint med en skarp kniv. Kom de snittede stilke op i suppen.

hvide bønner
20 min.
Bønner

Dræn bønner og kartofler for vand, og kom begge dele op i suppen.

basilikumsalame ventrizina piccante
30 min.
Anretning

Smag suppen grundigt til en sidste gang, med salt, friskkværnet peber og evt nogle dråber olivenolie.

Anret suppen i dybe tallerkener, og drys med salamitern, basilikum og rå broccoli.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Salame Ventrizina Piccante bliver fremstillet af svinekød i Parma regionen i Italien. Kødet kommer fra den velkendte parmagris i Parma. Pølsen fremstilles af varmt friskt kød, som hakkes og blandes med krydderurter. Pølserne stoppes i naturtarme med stor diameter, hvorefter de hænges til modning og tørring. Pølsen er en blød og med en kraftig smag af Chili.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.