0
Minestronesuppe med grønne linser, bacon og parmesan

Minestronesuppe med grønne linser, bacon og parmesan

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Suppe

En fyldig og mættende suppe.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

grønne linserbacon i tern
1 min.
Linser og bacon

Skyl linserne, og kog dem møre i rigeligt vand i ca. 15 min. Sigt vandet fra, og salt dem, mens de er varme.

Steg baconen (evt. i en smule olivenolie) i en stor varm gryde, til ternene er gyldne og lækre, og tag dem op af gryden. 

løghvidløggulerøddergrøntsagsbouillontomater
4 min.
Minestrone

Sæt ca. 2-3 dl vand pr. pers. over til bouillon, og kog det op.

Snit løg og hvidløg i tynde skiver, og sautér begge dele i gryden fra bacon i ca. 1-2 min.

Snit palmekål fint.

Skrub eller skræl gulerødderne, skær dem i små tern, kom dem med i gryden sammen med palmekål, og sautér grøntsagerne i 3-4 min. 

Opløs bouillonpulveret i det kogende vand, hæld det over grøntsagerne, og kog op. 

Skær tomaterne i tern, og kom dem og de kogte linser i suppen.

Lad det hele simre sammen i 3-4 min., og smag til med salt, peber og olivenolie. 

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
15 min.
Boller

Lun bollerne i 4-5 min. (hvis de ikke er frosne), eller til de er varme og sprøde. 

parmigiano reggiano (Parmesan)
22 min.
Anretning

Anret suppen i store skåle, og top med stegt bacon, revet parmesan og lidt olivenolie samt evt. sort peber. 

Servér straks med lune boller til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.