
Skyl salat, spirer og skud i 2 hold kold vand - og tør det hele i en salatslynge.
Bælg ærterne og kom ærterne i en skål. Halvér tomaterne og krydr med lidt salt og peber samt evt. lidt sukker og lad dem trække en times tid på køl.
Rør en dressing af sennep, balsamico og olie og smag til med salt og peber. Tag en pande og varm den op og rist nu pinjekernerne på den tørre pande, til de bliver gyldne. Kom dem over på en tallerken og drys med lidt fint salt.
Skær osten i små tern.
Kom salat, spirer og skud i en skål sammen med tomater og ærter. Vend dressingen i og pynt med ostetern og ristede pinjekerner.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften