0

Mizunasalat med gulerødder, blodappelsin, druer, feta, pistacienødder og honning-citrondressing (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skyl salaten og slyng den tør. Skræl gulerødderne og lav lange tynde bånd med en skarp kartoffelskræller. Skær skallen af appelsinerne med en skarp kniv og befri kødet ved at skære ind langs lamellerne. Halver avokadoen, fjern sten og skal og skær kødet i skiver. Halver druerne. Pil skallerne af pistacienødderne og hak dem groft. Vend mizuna og gulerodsbånd sammen, bred dem ud på et fladt fad og anret appelsinfileter (se video ovenover) og avokadoskiver ovenpå salaten. Pisk citronsaft, honning, olie, salt og peber sammen og smag til - den skal være syrligsød. Dryp dressingen over salaten og drys med smuldret feta, halverede druer og hakkede pistacienødder. Server straks salaten til stegt fisk, en krydret tagine eller kylling.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.