
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Halvér squashen på langs, rids den lidt ned i kødet med en kniv, og gnid den med olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.
Bag squashen i ovnen i 20-25 min., til den er mør og har taget farve.
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Skær kødet ud i tern på ca. 2x2 cm. Kom dem op i et ildfast fad, og sæt fadet ind nederst i ovnen. Lun kødet i ca. 10 min.
Halvér tomaterne, og snit hvidløgene super fint. Vend tomater, hvidløgsskiver og krydderiblanding sammen i en skål. Tilsæt et par dråber olivenolie og lidt salt. Vend godt rundt, kom blandingen hen over squashen og bag i yderligere ca. 10 min.
Kom creme fraichen op i en kasserolle. og giv den et opkog. Smag til med sennep, lidt salt og friskkværnet sort peber. Tag kødet ud af ovnen. og vend det sammen med saucen.
Anret risene i en dyb tallerken, og kom kød og sauce ovenpå. Anret squashen ved siden af med tomaterne ovenpå.
Velbekomme!
Herbes de Provence er en klassisk blanding af krydderurter der anvendes på tværs af lande ved Middelhavet. Det er ofte brugt i supper, gryderetter eller til fiskeretter, såsom bouillabaisse. Herbes de Provence opstod i Provence-regionen i Frankrig, men dens mangfoldige smag har gjort den til en byggesten i mange køkkener.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften