
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Dræn kikærterne for vand, vend dem med lidt olivenolie og salt, og bred dem ud på en bageplade i den ene side.
Skær gulerødderne i tern, vend dem med lidt olivenolie og salt, og læg dem i den anden side af bagepladen.
Bag gulerødder og kikærter i 20-25 min., til gulerødderne er møre og kikærterne sprøde.
Kom kødet op i en gryde, og steg det ved middelhøj varme, indtil det har fået farve.
Skræl jordskokkerne. Skær dem ud i tynde strimler med en kniv.
Lun wraps kort i ovnen i 3-4 min., og hold dem derefter lune under et klæde.
Skær lime i både.
Anret wraps ved bordet med jordskokker, kød, gulerødder og kikærter. Kom yoghurt og harissa på efter smag, og slut af med nogle dråber limesaft.
Vores æggewraps er lavet på økologiske, danske æg og de smager fantastisk. De indeholder 14 gram protein pr. 100 gram og mætter derfor godt. Et super alternativ til almindelige hvede eller majstortillas.
De lækre æggewraps er 100% gluten- og laktosefrie, hvilket gør dem til et attraktivt valg for allergikere.
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften