0
Mør svinenakke med søde kartofler og marineret, stegt kål

Mør svinenakke med søde kartofler og marineret, stegt kål

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
søde kartofler
1 min.
Kartofler

Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.

Skrub de søde kartofler grundigt. Skær dem i både, og vend dem med lidt olivenolie og salt. Bag kartoflerne på en bageplade i 20-25 min., til de har taget farve og er møre.

Sous vide, mør grisenakkespidskåldijon sennephvidløgrødt æblevalnøddekerner
5 min.
Grønt

Skær spidskålet ud i grove stykker med en kniv.

Tag kødet ud af posen, og fjern lagen så godt som muligt. Pluk kødet ud i strimlede stykker.

Riv hvidløgene fint ned i en skål. Tilsæt sennep, og pisk en dressing sammen med lige dele olivenolie og lys eddike. Smag til med lidt salt og godt med friskkværnet sort peber.

Skær æblet i tern.

Hak valnødderne groft.

15 min.
Kød

Varm en stor pande eller wok op ved højeste blus. Steg først kødet, til det er blevet godt sprød i kanterne og har taget farve. Tag det af panden, og varm den op igen.

Steg så kålen hårdt og kort, så den tager farve men stadig har bid. Tilsæt valnødderne, og lad dem stege med. Træk panden af varmen, tilsæt kødet og sennepsmarinaden, og vend det hele godt rundt. Smag til med salt, sort peber og evt. lidt mere eddike.

rødt æble
30 min.
Anretning

Anret de søde kartofler på en tallerken med stegt kål og kød ovenpå. Slut af med at drysse æbler over retten.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.