0
Mørksej bagt med jordskok/svampetapanade

Mørksej bagt med jordskok/svampetapanade

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Jordskok/svampetapanade:

Skræl og vask champignoner, jordskokker og løg. Skær dem i meget fine tern og sautér dem i en gryde med lidt olie i ca. 2 min. Hæld det over i en skål og lad det køle af i nogle minutter. Gerne i køleskab. Tilsæt herefter blødt smør og rasp til det binder sammen og krydr med salt og peber.

Mørksej:

Anret mørksejen i portionsstykker, der er lige tykke over det hele. Krydr med salt og peber og fordel tapanaden oven på portionsstykkerne. Bages i ovnen i 10 min. ved 200 grader.

Tomatsauce:

Fiskefonden koges ind til det halve. Tilsæt fløden og lad det reducere til en passende konsistens (kan også jævnes med lidt maizena). Tilsæt tomatkoncentrat og kødet fra 4 tomater (uden kerner).

Bund af spidskål:

Spidskålen snittes i strimler og sauteres i en gryde med lidt smør og 1 spsk. vand. Krydr med salt og peber.

Server retten med ris eller kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK