0
Moghrabieh med perlecouscous, kylling, kikærter og spinat

Moghrabieh med perlecouscous, kylling, kikærter og spinat

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Mellemøstlig
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
zittauerløgHopballe Mølle kylling, udbenet overlårMograbieh krydderiFregola sardakikærterbabyspinat
1 min.
Moghrabieh

Tag pizzadejen ud af køleskabet.

Kom kylling i en gryde og top med finthakkede løg og Moghrabieh krydderiblandingen. Dæk med koldt vand, og kog op. Lad kyllingen simre i ca. 25 minutter. Skum urenheder fra undervejs. Tag nu kyllingen op, og kom fregola (perlecouscous) i væden. Lad det koge i 10 min. Tilsæt evt. en smule mere vand, da fregola suger en del væde til sig. Når perlecouscous'en er mør, tilsættes drænede kikærter, som koges igennem. Kom kyllingen, som du i mellemtiden har skåret eller revet i tynde strimler tilbage i gryden sammen med spinat. Vend rundt med 15-25 g smør pr. person, kog op, smag til og server. 

za'atarpizzadej - på surdej (Øko)
25 min.
Man'oushe za'atar

Tænd ovnen på 250 grader.

Rør za'atar sammen med salt og ca. 1 spsk. god olivenolie pr. person. Rul pizzadejen tyndt ud, og smør den med za'atar olien. Bag brødet i den forvarmede ovn. Bag gerne direkte på en bagesten, men ellers blot på en forvarmet bageplade. 

45 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Mograbieh krydderi indeholder: kommen, allehånde, sort peber, kanel, nelliker, muskatnød, bukkehornsfrø og ingefær og lauerbærblade

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?