0
Moules marinières - hvidvinsdampede blåmuslinger

Moules marinières - hvidvinsdampede blåmuslinger

Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Gourmet

Blåmuslinger er super sund, billig og bæredygtig fastfood. Denne opskrift er fransk og ultra klassisk. Min vurdering er, at spises de som en forret, så er fløde en god idé. Er det derimod en hovedret, evt. serveret med pommes frites, så kan man sagtens undlade fløde.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
blåmuslinger
1 min.
Rensning af muslinger:

Rensning af muslinger (se video ovenover): Skyl muslingerne grundigt ved at gnubbe dem mod hinanden imellem dine hænder. Gør dette i en stor skål under rindende koldt vand, det sliber evt. urenheder og sand af skallerne. Kassér de muslinger der evt. måtte være knuste, og er der nogle, der er åbne, bankes de mod bordkanten. Lukker de sig ikke i løbet af kort tid, kasseres de også. Lad nu muslingerne ligge i koldt vand tilsat 3-4 spsk. salt, der er pisket ud i vandet. (Det er vigtigt med salt i vandet ellers "drukner" muslingerne). Skyl derefter muslingerne grundigt igennem under rindende koldt vand - nu er de klar til brug.

OBS Vi sender dig lidt flere muslinger, end du betaler for, idet der oftest vil være muslinger, som går til under transporten til dig og derfor skal kasseres.

blåmuslingerhvidløgskalotteløglaurbærbladehvidvin
20 min.
Moules marinières:

Hak hvidløg og skalotteløg, og sautér det af i olivenolie og smør i en stor gryde (uden at det tager farve). Tilsæt derefter de rensede muslinger, vin, timian og laurbærblade. Lad muslingerne dampe under låg i 3-4 minutter (ryst gryden et par gange imens), til muslingerne netop er åbne. Er der enkelte, der ikke åbner sig, kasseres disse. Pas nu på, ikke at koge dem for meget - du vinder INTET! Tværtimod bliver muslingerne små, seje og gummiagtige ved for lang tilberedningstid.

bredbladet persille
30 min.
Anretning:

Anret muslingerne i store dybe tallerkener. Kog imens suppen lidt ind. Skal der fløde i, tilsættes den nu, og suppen bringes til kogepunktet. Smag til med salt og peber og evt. lidt citronsaft, og smid masser af grofthakket bredbladet persille i suppen.

Fif: Server med godt lunt brød, eller spis muslingerne som i Belgien som Moules Frites dvs. med sprøde pommes frites.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.