0
New England Clam Chowder
Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Muslinger er en supersund, billig og bæredygtig fastfood. Denne opskrift stammer fra New England, der er en region i det nordøstlige hjørne af USA bestående af de seks stater i Maine, New Hampshire, Vermont, Massachusetts, Rhode Island og Connecticut. Denne suppe er lavet på hjertemuslinger, de kunne sagtens erstattes af venusmuslinger eller andre typer.

Rensning af muslinger: Vask muslingerne grundigt ved at gnubbe dem mod hinanden imellem dine hænder - dette ’sliber’ evt. urenheder og sand af skallerne. Kassér de muslinger der evt. måtte være knækkede, og er der nogen der er åbne bankes de hårdt mod bordkanten - lukker de sig ikke i løbet af lidt tid kasseres de også. Lad nu muslingerne ligge i koldt vand tilsat godt med salt i et par timer. Rens derefter grundigt under rindende vand - nu er de klar til brug.

New England Clam Chowder: Damp muslingerne i vinen - når de åbner sig, tages de fra varmen og væden hældes gennem en sigte i en skål, gem suppe og muslinger. I en stor tykbundet gryde, sauterer man hakket løg og bacontern blødt og i smør (det må ikke brune). Tilsæt finthakket hvidløg, laurbærblade og finthakket timian. Skær alle rodfrugter i tern af ca. ½ x ½ cm og sauter med. Tilsæt nu muslingesaften og fløde/mælk og lad det simrer til kartoflerne er netop møre men ikke kogt ud og suppen begynder at creme i konsistensen. Kom muslingerne i suppen og smag til med salt og peber. Drys fintsnittet purløg på toppen.

NB. Nogen foretrækker suppen lidt tykkere og jævner den lidt af med maïzena - jeg synes dog at der er rigeligt med cremethed fra flødes og kartoflerne.

Anret muslinger og suppe i store dybe tallerkener.

Fif: Server med godt brød og evt. en grøn salat med masser af friske krydderurter dertil. Prøv evt. at gøre som amerikanerne og spis ’Oyster crackers’ dertil.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?