Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl gulerødder, og skær dem i tynde strimler på et mandolinjern.
Kog nudlerne i rigeligt vand efter anvisning på pakken.
Kom gulerødderne i de sidste 30 sekunder, og kog dem sammen med nudlerne.
Dræn begge dele i en sigte, og køl dem let ned med koldt vand.
Lad dem dryppe af, og vend med lidt olie.
Rist sesam på en tør pande, til de er godt gyldne og popper, og knus dem let i en morter med lidt salt.
Del kylling i mindre stykker, og skær broccoli i små buketter. Skræl også stokken, og skær den i mindre stykker.
Steg kyllingestykkerne af på en meget varm pande i lidt neutral olie.
Kom broccoli på, når stykkerne er godt brunede, og steg den med i 2-3 min.
Tilfør teriyakisauce, og vend rundt med nudler og gulerødder samt 2/3 af sesamen.
Anret som vist på foto, og drys med det sidste sesam.
Har du en god chilisauce stående, og kan du lide det lidt spicy, så hold dig endelig ikke tilbage med at bruge den.
Kommentarer og forslag til opskriften