Kom nudlerne i en skål, overhæld dem med kogende vand og lad dem trække mens resten forberedes. Snit det pillede hvidløg i tynde skiver og kom det i en gryde med chili, soja, østerssauce og fond. Kog det langsomt op mens grøntsagerne ordnes. Skær pak choien i kvarte, fjern stokken og snit den i brede strimler på tværs. Snit løgene i tynde både, svampene i skiver og peberfrugterne i strimler. Varm olien op i en wok og lynsteg pak choi, løg og peberfrugt ca. 2 min. Kom svampene ved, vend hurtigt og hæld suppen på. Kog op, smag til med østerssauce og soja og kom nudlerne ved. Server straks i små skåle. Tilsæt evt. ristede tigerrejer eller kyllingestrimler til suppen.
Kommentarer og forslag til opskriften