0
Nudler med bagte oksekødboller, rød peber, ingefær og hvidløg

Nudler med bagte oksekødboller, rød peber, ingefær og hvidløg

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hakket oksekød 3-6%ingefærhvidløg
1 min.
Bag kødbollerne

Forvarm ovnen til 225 grader alm. ovnvarme. Dæk en bageplade med bagepapir.

Riv hvidløg og ingefær på den fine side af et rivejern.

Kom kødet i en skål, og bland det sammen med halvdelen af både ingefær og hvidløg. Krydr godt med salt og peber. 

Form 4-5 boller pr. person, og læg dem ud på bagepladen. 

Bag kødbollerne i ca. 10 min., indtil de har fået godt med farve.

gulerodrød peberfrugt
10 min.
Hak grøntsagerne

Skær gulerod og peberfrugt i tynde skiver.

nudler
15 min.
Kog nudlerne

Kog nudlerne som angivet på pakken.

kokosmælk
20 min.
Steg grøntsagerne

Varm en høj pande op ved høj varme.

Når panden er rygende varm, steges peberfrugt og gulerod i 1 spsk. olie pr. person i ca. 1 min. under omrøring, indtil de har fået godt med farve.

Skru ned for varmen, og tilsæt resten af hvidløg og ingefær under konstant omrøring.

Hæld kokosmælk og de bagte kødboller i retten, og lad den simre et par minutter.

Smag til med fiskesauce og lidt sukker.

30 min.
Anretning

Fordel nudlerne i skåle og anret retten henover.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
600 kcal
Fedt:
30,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
17,1 g
Kulhydrat:
41,3 g
heraf sukkerarter:
12,5 g
Kostfibre:
7,8 g
Protein:
37,6 g