
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Snit pak choy groft, og steg den i olie på en varm pande i ca. 1-2 min. Krydr den med revet ingefær og salt, og tag den af panden.
Pil hvidløg, og hak det.
Sautér hvidløg i olie på den varme pande, uden at det tager farve.
Kom hakket kød på, og steg det gyldent og gennemstegt.
Tilsæt salt, peber, peanutbutter, rød karry og en smule vand, og steg det cremet og snasket.
Kog nudlerne op i saltet vand i et minuts tid, og lad dem trække, til de er al dente. Sigt straks vandet fra.
Skær agurken i mundrette chunks, salt dem, og læg dem i en sigte.
Rør en dressing i forholdet: 1/2 brev chilipulver, 1 tsk. sukker og 2 spsk. eddike.
Vend agurken med dressingen.
Snit forårsløg fint, og skær lime i både.
Vend nudler og pak choy forsigtigt med kødet, varm det hele igennem, og smag til.
Anret nudler i dybe tallerkener, top med forårsløg, og servér straks med agurkesalat og limebåde til.
Kommentarer og forslag til opskriften