
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom linserne i en kasserolle med rigeligt vand og et godt skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg, til de er møre - ca. 15 min.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Hak løgene i ringe og spred ud på bagepladen og vend med 1 tsk. olie pr. person. Bag løgene i ca 15 min., indtil løgene har fået lidt farve og er blevet møre. Rør lidt rundt undervejs.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Riv kålen fra stilken i mundrette stykker. Skær æblet i tern.
Sæt en pande over høj varme. Når den er rygende varm, steges kålen i 1 tsk. olie pr. person i ca. 3 min. under jævnlig omrøring, indtil det har fået godt med farve og er blevet mørt. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere. Vendes med æblet, lidt eddike, salt og peber lige før servering. Top med de ristede nødder.
Kom pølserne i et ildfast fad og bag dem i ca. 5-7 minutter, indtil de er gennemvarme.
Sigt linserne for væde og kom dem i en skål med de bagte løg og blend det til en creme. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Servér pølserne med kålsalaten og humussen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften